Bragt i Information 16. april 2020

Uden redningspakker finansieret af fællesskabet var økonomien brudt sammen. Selvfølgelig skal vi holde hånden under de private firmaer og finanssektoren, men når vi redder dem, er det rimeligt, at vi forlanger et mere retfærdigt system til gengæld, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Pelle Dragsted, tidligere MF for Enhedslisten

Forestil dig, at vi havde muligheden for at starte økonomien helt forfra. Altså ikke fra bar mark. Vi ville have samme produktionsapparat som i dag. Fabrikker, laboratorier, børnehaver, hospitaler og landbrug. Samme teknologi og samme adgang til ressourcer og arbejdskraft. Altså alt det, vi klumper sammen i det abstrakte begreb økonomien.

Hvordan ville vi – hvis vi på demokratisk vis kunne beslutte det – tage den produktionskapacitet i anvendelse? Ville vi indrette økonomien som i dag? Og i modsat fald, hvad ville vi gøre anderledes?

Meget ville vi nok fastholde. Vores skoler, daginstitutioner og sygehuse ville vi nok bevare tæt på det, vi kender i dag. Det samme ville nok gælde de titusinder af små selvstændige – frisører, restauranter, håndværkere, og de iværksættere, der udvikler nye ideer og virksomheder. Jeg tror også, at et flertal ville holde fast i, at markedsmekanismerne på mange områder ernyttige for at matche virksomhedernes produktion med vores ønsker og behov.

Men mon ikke vi ville ændre på rigtig meget. Ville vi beholde en forvokset spekulativ finanssektor, som roder sig ud i skandaler og svindel? Eller fortsat lade de udenlandske kapitalfonde opkøbe titusinder af lejeboliger med det ene formål at drive priserne op? Næppe.

Og endnu mere grundlæggende: Ville vi – hvis vi startede forfra – acceptere, at meget få procent af befolkningen ejede hovedparten af de store selskaber med den ulighed i både indkomst, formue og magt, som en så skæv fordeling skaber? Ville vi fastholde arbejdspladserne som en demokratifri zone, hvor medarbejdernes indflydelse er på arbejdsgiverens nåde?

Og ville vi overlade så stor magt til markedet, på trods af markedskræfternes åbenlyst manglende evne til for eksempel at sikre, at investeringerne understøtter den livsnødvendige grønne omstilling? Ville vi overhovedet genoprette brancher som lavprisfly og olieselskaber, som står i vejen for kampen mod klimaforandringer? Jeg tror det ikke.

Minimum af modkrav

Hvorfor dette tankeeksperiment?

Jo – forleden kunne man her i avisen læse et interview med to ledende bankøkonomer. Deres melding var klar: Uden de redningspakker, som Folketinget har vedtaget, ville økonomien være brudt sammen. Virksomheder og banker var gået konkurs. Aktionærer og kapitalfonde havde tabt alt, hvad de ejer og har.

Det er med andre ord – ligesom under finanskrisen – vores alle sammens penge, som er eneste årsag til … Læs hele artiklen i Information