Virksomheder, der er ejet i fællesskab af medarbejderne eller forbrugere, skaber mere demokrati og lighed – og så er de faktisk mere effektive. Der er brug for en ny bølge af demokratiske virksomheder i Danmark.

Af Pelle Dragsted, MF for Enhedslisten og Poya Pakzad, økonomisk rådgiver

Demokratiske virksomheder lyder nok fremmedartet for mange danskere. Men det er egentlig mærkeligt. For Danmark har en lang tradition for fælleseje og demokrati i erhvervslivet. I gennem historien har vi reageret på økonomisk uretfærdighed, overpriser og ringe arbejdsforhold ved at skabe vores egne demokratiske og fællesejede virksomheder.

Landmænd slog sig sammen om andelsmejerier for at undgå høje avancer til mellemmænd. Tusinder af fællesejede brugsforeninger skød op som reaktion på ågerpriser. Arbejdere grundlagde kooperativer for at sikre bedre arbejdsvilkår, og låntagere oprettede andels- og sparekasser. I den almene boligsektor, blev der skabt billige boliger, og i forsyningssektoren blev fjernvarme og vandværker organiseret i forbrugerejede andelsselskaber.

Alle disse virksomheder er baseret på folkestyrets princip om én person én stemme. Dermed adskiller de sig fra aktieselskaber, hvor det er omfanget af investeret kapital, der bestemmer indflydelsen. Den demokratiske sektor står stadig stærkt i Danmark. Vores største dagligvarekæde Coop er et andelsselskab, som er 100 pct. kundeejet. Demokratisk forbrugereje er stadig den dominerende ejerform i forsyningssektoren. Og vores største realkreditinstitut Nykredit er ejet af kunderne.

Citat: Fælleseje er desuden et vigtigt redskab mod den voksende økonomiske ulighed. Når vi ejer virksomheder i fællesskab, vil overskuddet blive fordelt til flere, frem for at koncentreres hos en lille kapitalejende elite.

Tilbagegang for demokratiet

Desværre har den demokratiske erhvervssektor de seneste årtier været i tilbagegang. Andelskasser og realkreditforeninger er blevet overtaget af de finansielle supermarkeder. På forsyningsområdet har profitmotiverede virksomheder fået fodfæste. Og vi har ikke længere større medarbejderejede virksomheder.

De seneste årtiers nyliberalistiske paradigme så på fælleseje og demokrati som besværlige benspænd for markedskræfternes udfoldelse. Politikerne fulgte sirenesangen, og skabte fordelagtige rammevilkår for privatisering og afvikling af det kollektive ejerskab. I mange af de tilbageværende demokratiske virksomheder er kundernes indflydelse begrænset til det rent symbolske niveau.
I modsætning til denne udvikling har vi i de seneste år i andre europæiske lande, Canada og USA set en betydelig vækst i nye demokratiske virksomheder.

Stærke fordele ved erhvervsdemokrati

Svækkelsen af den demokratiske erhvervstradition i Danmark er en trist udvikling. For der er store samfundsmæssige fordele ved demokratisk ejerskab.

Det burde egentlig være unødvendigt at sige, men et samfund med mange demokratiske virksomheder er også et mere demokratisk samfund. Vi er simpelthen flere om at tage vigtige økonomiske beslutninger i samfundet, end når ejerskabet er overladt til en kapitalfond, rigmandsfamilier eller aktieselskaber. De demokratisk styrede virksomheder er da også mere tilbøjelige end konventionelle virksomheder til at vægte hensynet til de ansatte, lokalsamfundet og miljøet højt.

Fælleseje er desuden et vigtigt redskab mod den voksende økonomiske ulighed. Når vi ejer virksomheder i fællesskab, vil overskuddet blive fordelt til flere, frem for at koncentreres hos en lille kapitalejende elite.

Stærkere virksomheder

Det vil nok overraske mange, men de demokratiske virksomheder er faktisk også økonomisk stærkere end deres konventionelle modstykker. Årtiers forskning i kooperativers stabilitet og ydeevne taler sit tydelige sprog. De demokratiske virksomheder har en højere produktivitet, en mere stabil vækst og beskæftigelse, og en større robusthed over for kriser og modgang. En omfattende international undersøgelse af medarbejderejede virksomheder fra 2016 viser, at deres gennemsnitlige produktivitet var 4 pct. højere end deres konventionelle investorejede modstykker. En stærkere erhvervsdemokratisk sektor vil formentlig være den bedste kur mod den nuværende lave vækst i produktivitet.
Det er ikke mindst på baggrund af disse fordele, at vi i Enhedslisten i denne uge/ I dag præsenter et omfattende erhvervspolitisk udspil, der skal skabe bedre rammer for demokratiske virksomheder.
En mere demokratisk økonomi er selvfølgelig først og fremmest noget, der skal komme nedefra fra forbrugere, medarbejdere og iværksættere. Men ligesom vi gennem de seneste år har arbejdet for at skabe gode rammevilkår for den grønne omstilling, bør vi fremover også skabe fordelagtige rammer for en demokratisk omstilling af økonomien.

Erfaringer fra lande i Europa med en stærk vækst i demokratiske virksomheder viser, at gode rammevilkår er afgørende for en stærk og veltrivende demokratisk sektor.

Hindringer for erhvervsdemokrati

I dag er mange hindringer på vejen, som gør det vanskeligt at etablere og udvikle demokratiske virksomheder i Danmark. Trods vores traditioner for fælleseje mangler der klare juridiske rammer for demokratisk virksomhedsdrift, ligesom der mangler viden om demokratiske virksomheder hos myndighederne og i erhvervsfremmesystemet, der rådgiver iværksættere. Endelig er det sværere for demokratiske virksomheder at få adgang til kapital.

Det er disse benspænd, som Enhedslistens udspil vil gøre op med. I Danmark har vi i modsætning til mange andre lande ikke en specifik demokratiske virksomhedsform, som fx medarbejdere kan organisere et medarbejderejet kooperativ i. Det bør der rådes bod på, så iværksættere nemt og enkelt kan starte og registrere demokratiske virksomheder. Samtidig bør en særlig gren i erhvervsfremmesystemet understøtte demokratiske virksomheder. I bl.a. Sverige har en sådan målrettet erhvervsfremmeindsats ført til etablering af hundredvis af nye demokratiske virksomheder på få år.

Generationsskifte til medarbejderne

Vi har i de kommende år en unik mulighed for at fremme demokratisk ejerskab. Det skyldes, at rigtigt mange virksomhedsejere skal pensioneres inden for de kommende år. Ifølge en opgørelse fra CBS vil det over de næste ti år berøre ikke mindre end en halv million jobs fordelt på 23.000 selskaber.

Mange virksomhedsejere har ikke arvinger, der ønsker at drive virksomheden videre. Her kan en overgang til medarbejderejerskab være et godt alternativ til at lukke virksomheden eller sælge den til konkurrenten. I Storbritannien har man med stor succes valgt at give stærke skattemæssige fordele til virksomhedsejere, der sælger deres virksomhed til en fond, som er ejet af medarbejderne i virksomheden. Det er en ordning, Enhedslisten ønsker at kopiere til dansk lovgivning. Samtidig ønsker vi at give medarbejderne en forkøbsret til virksomheder – ligesom den ret, lejere har til at danne en andelsforening og købe den ejendom, som de bor i, hvis den sættes til salg.

Endelig vil vi sikre bedre adgang til kapital. Demokratiske virksomheder har i sagens natur sværere ved at hente kapital, fordi de ikke kan give investorer samme indflydelse som i konventionelle virksomheder uden at sætte princippet om én mand én stemme ud af kraft. Derfor vil Enhedslisten med inspiration fra Frankrig, Italien og Spanien etablere en erhvervsdemokratisk investeringsfond, der kan sikre lånefinansiering til demokratiske virksomheder. Samtidig skal branchen selv anspores til at opbygge en fællesfond ved at indbetale en lille del af det årlige overskud mod at få adgang til kapital og rådgivning. Endelig vil Enhedslisten etablere en ny form for fradragsberettigede sociale andelsbeviser, der giver de kooperative virksomheder mulighed for at crowdfunde fra større grupper af støttemedlemmer, der samtidig får demokratisk medindflydelse og medejerskab over virksomhederne.

Med støtte og gode rammer kan Danmark komme med på den erhvervsdemokratiske bølge, som ruller i vores nabolande. På den måde kan vi tilbageerobre kontrol over vores produktive liv og får større medindflydelse over vitale dele af vores fælles økonomi.

Hele udspillet – Et mere demokratisk erhvervsliv kan hentes på: www.enhedslisten.dk