Bragt i Politiken 21. september 2016

»Vi betaler den højeste skat i verden«.
Joachim B. Olsen (LA), Politiken d. 13. august 2016

Vi har hørt det igen og igen fra højrefløjspolitikere, nyliberalistiske økonomer og CEPOS Ikke mindst op til efterårets skatteforhandlinger: Danmark har verdens højeste skatter.

Men passer det?

Lad os starte med at se på indkomstskatterne, altså de skatter, vi betaler af den løn, vi får for at gå på arbejde. Hvis vi ser på gennemsnitsbeskatningen – altså den skattepct., vi betaler, hvis vi indregner skatten af hele indkomsten, så ligger Danmark faktisk under gennemsnittet for sammenlignelige lande i OECD og EU.

Skatten på arbejdsindkomst for gennemsnitslønnede på 38,1 procent ligger solidt under den tilsvarende skat i lande som Sverige, Tyskland, Finland og Frankrig.

Men også hvis vi ser på de højestlønnede, ligger Danmark i den lave ende. Den direkte indkomstskat for højtlønnede i Danmark lå således på omkring 43 pct. i 2014. Mens den i Sverige lå på 50,6 og i Tyskland på 51,3.

Men hvad så med den forkætrede marginalskat – altså skatten på den sidst tjente krone? Den er vel tårnhøj? Nej, det er faktisk heller ikke tilfældet. Faktisk ligger marginalskatten for det store flertal af lønmodtagere, som har gennemsnitlige indkomster, helt i bund i forhold til andre lande, vi normalt sammenligner os med.

Mens den danske marginalskat for gennemsnitslønnede ligger på 42,5 pct., betaler almindelige lønmodtagere i fx Belgien og Østrig over 60 pct. i skat af den sidst tjente krone.

Og på trods af al den klagesang, vi i årevis har hørt om topskatten og den højere marginalskat, den afstedkommer, så ligger Danmark faktisk ikke engang i toppen, når det gælder skatten på den sidst tjente krone for den mest velhavende del af befolkningen. Også her får vi baghjul af lande som Finland, Frankrig, Portugal, Italien og Sverige.

Og gruppen, der betaler topskat, er i øvrigt mindre end nogensinde, fordi topskattegrænsen er blevet flyttet opad, så man skal tjene over en halv million om året, før man berøres. Når den seneste skattereform er fuldt indfaset vil kun 7 procent af LO-lønmodtagerne betale topskat, og de, som gør, vil kun betale topskat af en meget lille del af deres indkomst.

Men hvad så med det samlede skatteniveau – altså det, vi samlet betaler ikke bare i indkomstskat, men også i moms, afgifter mm. Det er det, som tendentiøst kaldes skattetrykket, som om det at betale bidrag til vores velfærd er en byrde, der trykker os.

Har vi så verdens højeste skattetryk, som vi ofte hører. Nej, det er faktisk også en sandhed med modifikationer.

Godt nok ligger Danmarks øverst på OECD’s seneste sammenligning over skattetryk ifht bnp. Men problemet er, at tabellen ikke giver et retvisende billede, fordi det er meget svært at sammenligne skattetrykket mellem de enkelte lande.

Fx trækkes det danske skatte’tryk’ kunstigt op med omkring 4 pct.point, fordi vi i Danmark i modsætning til i andre lande betaler skat af overførselsindkomster. Ligesom en række andre lande giver børnebidrag som et skattefradrag i stedet for en ydelse, hvilket kunstigt trækker deres skattetryk nedad.

AE-rådet har lavet en sammenligning, der korrigerer for disse ujævnheder og den viser at Danmark, når den seneste skattereform er fuldt indfaset vil ligge bag ved lande som Sverige, Frankrig, Østrig og Finland.

Men i virkeligheden er hele diskussionen om, hvem der har de højeste skatter absurd. For det giver overhovedet ingen mening at sammenligne skatteniveauet i forskellige lande uden samtidig at se på, hvilke ydelser og services som skatten giver adgang til i det pågældende land.

I Lande med høj skat er borgerne jo oftest fritaget for at betale for en række ydelser, som de betaler for i lande med lavere skat.

Det kan fx godt være, at skatten er lavere i Storbritannien end i Danmark. Til gengæld koster det langt over 10.000 kr at have sit barn i fuldtids-daginstitution, ligesom der er brugerbetaling på de videregående uddannelser.

En almindelig lønmodtager i Storbritannien eller et andet land med lavere skatter end Danmark, kan altså sagtens ende med at have langt mindre tilbage til sig selv, når skat og faste udgifter er betalt – end en tilsvarende dansk lønmodtager.

Det er helt fair at debattere, om danske skatter er for høje.

Men det ville være klædeligt, hvis højrefløjen stoppede deres mytemageri om de høje danske skatter.