Velfærdens finanslov

Share on facebook
Del på Facebook
Share on twitter
Del på Twitter
Share on email
Email

Bragt i Altinget 3. december 2019

Det nye flertals finanslov er et markant og velkomment brud med mange års smalhans i kernevelfærden. Men der er stadig langt igen for at finde de nødvendige investeringer i den grønne omstilling.

Pelle Dragsted, tidligere MF for Enhedslisten


Så kom den. S-BØF-alliancens første finanslov. Og den korte historie er, at det er en rigtig god finanslovsaftale, som viser, at det faktisk gør en markant forskel om flertallet i folketinget er rødt eller blåt.
Det mest bemærkelsesværdige ved aftalen er de massive investeringer i vores velfærd. Væksten i det offentlige forbrug kommer i 2020 op over 1,3 pct . Den højeste vækst i mere end 10 år. Ja faktisk er væksten højere end det såkaldt udvidede demografiske træk, som Enhedslisten i mange år har kæmpet for.

Der er med andre ord tale om et reelt løft af vores velfærd – der ikke bare dækker de øgede udgifter til flere ældre og børn, men som reelt forbedret kvaliteten for den enkelte borger. Det er selvfølgelig langt fra nok til at genoprette mange års underfinansiering, men det er et afgørende vendepunkt og et vigtigt første skridt.

Og løftet vil kunne mærkes. I vores sundhedssektor vil der blive ansat flere sygeplejersker. Folkeskolen får et pænt løft med 275 mio stigende til 800 mio. Der kommer et stort løft af psykiatrien, der i den grad har brug for midler til sengepladser og personale. Og politiet, som i mange år hat været presset kan også se frem til flere ressourcer.

Og så afsættes der 500 mio stigende til 1, 6 mia i 2025 til flere pædagoger i børnehaverne.  Et massivt løft. Det lykkedes desværre ikke, at finde den fulde finansiering til reelle minimumsnormeringer på institutionsniveau. Men der er taget et første vigtigt skridt, som forhåbentlig kan følges op på kommende finanslove så forældrene kan få den tryghed som de i tusindvis har demonstreret for.

To store velfærdsområder – ældreområdet og handicapområdet – oplever kun mindre forbedringer. Kommende finanslove bør prioritere de to områder, som også i den grad fortjener at blive løftet efter år med nedskæringer.


Grøn finansiering mangler
Når det gælder regeringsblokkens ambitiøse grønne målsætninger er det ikke med denne finanslov, at man har fundet pengene til at finansiere målet om 70 procents CO2 reduktion i 20130.

Der er absolut gode og vigtige elementer. En række fonds-konstruktioner skal ved hjælp af statslig risiko-dækning aktivere store grønne investeringer fra private investorer på over 25 milliarder kroner.  Der afsættes også 200 mio kroner om året til at opkøbe landbrugsjord og omlægge til skov.

Samlet set er finansloven dog langt fra at finde de mange milliarder, som den grønne omstilling vil koste.  Denne opgave er dermed udskudt til den klimahandlingsplan som skal forhandles i foråret, og som skal anvise de konkrete redskaber og reformer for at opnå klimalovens mål.  Og det er måske ikke så tosset. For der er brug for at tænke nyt og anderledes når det gælder finansieringen af den grønne omstilling. Under finanslovs-forhandlingerne er det nemlig blevet blotlagt, at det nuværende økonomiske rammeværk –  budgetloven og de stramme saldo-krav – spænder ben for at kunne finansiere den grønne omstilling på en ansvarlig måde uden at skære i velfærden eller øge skatterne unødvendigt.

De reformramte er stadig reformramte
En anden uløst opgave som finansloven efterlader, er at genoprette det sociale sikkerhedsnet som et årti med såkaldte arbejdsmarkedsreformer har klippet store huller i. Der afsættes som ventet penge til den midlertidige børneydelse til de fattigste.  Og der er også fundet penge til at afkorte afklaringen for kontanthjælpsmodtagere, og til at afskaffe opholdskravet på dagpengene.
Men de store problemer som reformerne af førtidspension, kontanthjælp og dagpenge har efterladt, står stadig uløste. Og hvis partierne mener det alvorligt når de besynger den danske flexicurity-model og den sociale tryghed, så er der et stort oprydningsarbejde forude.


Konflikter i slutfasen

Finanslovsforhandlingerne tog længere tid end forventet. Bagsiden af medaljen for en etparti-regering, er at den skal blive enige med alle tre støtte-partier, for at kunne lande en aftale. Og forhandlingerne viste igen en hovedmodsætning mellem Enhedslisten og De Radikale, som skærpedes i slutfasen af forhandlingerne hvor Morten Østergaard med delvist held arbejdede for at udvande nogle af de lighedsskabende  elementer i aftalen – som fx begrænsningen af den såkaldte aktiesparekonto og genoprentingen af arveafgiften for virksomhederne.  

Men det lykkedes at komme i mål. Og partierne bag den nye regering kan snart tage juleferie og glæde sig over, at den første hurdle er overstået. 

Share on facebook
Del på Facebook
Share on twitter
Del på Twitter

Relaterede artikler

Close Panel