Skriver i Altinget om regeringsforhandlingerne.
Her et uddrag:
“De fire partier kan i fællesskab gennemføre store politiske forandringer og levere på mange af deres vigtigste valgløfter. Men hvis det skal lykkes, er alle nødt til at bøje sig mod hinanden på de områder, hvor uenighederne findes.
– Socialdemokraterne er nødt til at komme Enhedslisten, SF og De Radikale i møde på udlændingepolitikken, så nogle af Støjbergs værste excesser kan rulles tilbage, børnene kan komme ud af lejrene, og Danmark igen tager kvoteflygtninge. Omvendt må de tre partier acceptere, at de ikke kan forpligte Socialdemokraterne på en politik, der er grundlæggende i modstrid med partiets valgløfter.
– Enhedslisten og SF må bøje sig mod De Radikale og acceptere, at der ikke i aftalen indgår løfter om at øge skatten på de højeste arbejdsindkomster – selvom det er hjerteblod for de to partier.
– Radikale må omvendt bøje sig mod Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne og acceptere, at der ikke kan indskrives ambitioner om at øge beskæftigelsen gennem den gamle type arbejdsudbudsreformer, der sænker skatten i toppen eller forringer vilkårene for mennesker ramt af ledighed og sygdom.
Denne vilje til at bøje sig ændrer jo ikke ved, at partierne – når der er dannet en regering – hver især kan fortsætte med at arbejde for deres egen politik og søge de flertal, der måtte findes i Folketinget for at gennemføre den.
Men i aftaleteksten må partierne søge fællesmængderne. Og have som udgangspunkt, at alle skal være tilfredse med resultatet, og at ingen derfor skal tvinges til at spise ufordøjelige skovsnegle.
https://www.altinget.dk/artikel/pelle-dragsted-her-skal-partierne-boeje-sig-hvis-regeringsforhandlingerne-skal-lykkes